Nedsat internethastighed

Hvorfor?

Commoning
Jeg ser en lavere lokal internethastighed som en måde at understøtte commoning på, fordi jeg på denne måde kan betragte båndbredde som en fælles ressource, der skal deles og forvaltes ansvarligt. I online undervisning kan det for eksempel skabe problemer, hvis alle studerende forventes at have kameraet tændt samtidig. Med lavere hastighed bliver disse udfordringer tydelige, og det tvinger mig til at tænke i andre undervisningsdesigns.

En løsning kan være, at jeg laver fælles aftaler med de studerende om, hvornår video er nødvendigt, og hvornår lyd eller chat er tilstrækkeligt. Jeg kan planlægge undervisningen, så jeg deler forskellige undervisningsressourcer som lydfiler og tekst, og bruge den synkrone tid til korte fælles drøftelser. På den måde bliver det et fælles ansvar for både underviser og studerende at sikre, at alle kan deltage, også dem med begrænset adgang til båndbredde.

Sufficiency
For mig kan nedsat internethastighed fungere som et konkret eksempel på sufficiency, fordi den udfordrer forestillingen om, at god online undervisning kræver maksimal teknisk kapacitet. Konkrete problemer kan være, at skærmdeling og samtidig brug af flere digitale værktøjer bliver ustabile eller slet ikke fungerer.

Her kan løsningen være at reducere kompleksiteten i undervisningsdesignet. Jeg kan arbejde med færre platforme, mere tekstbaseret dialog og asynkrone aktiviteter, hvor de studerende fx laver øvelser i breakout rooms (de studerende kører på deres egne internetforbindelser med mormal hastighed), skriver korte refleksioner eller giver feedback på hinandens tekster offline og uploader dem senere. Jeg har en forventning om, at dette ikke forringer kvaliteten, men snarere skærper fokus på indhold og faglig fordybelse. Begrænsningen kan måske hjælpe mig til at skelne tydeligere mellem det, der er nødvendigt for læring, og det, der blot er teknologisk bekvemt.

Hvordan?

Det er forbløffende svært med vilje at sætte hastigheden ned på sit internet. Der findes kommerciel betalingssoftware som NetLimiter, kan installeres på Windows-computere, der muliggør at sætte hastigheden ned på den pågælgende computer.

De fleste routere har et Quality of Service (QoS)-program, der tillader at prioritere trafik, og nogle gange sætte en maksimal hastighed. Dog sjældent under 1 mbit pr. enhed på netværket.

Vores løsning er at gøre følgende.

  1. Find en gammel trådløs router, som figurerer på denne liste
  2. Download og flash routerens firmware med DD-WRT
  3. Sæt en maks hastighed på routeren (128 kb/s) via DD-WRTs mulighed for at kontrollere global bandwidth limit på hele netværket
  4. Sæt din nyflashede og konfigurerede router til din eksisterende router via kabel, og forbind til dit nye, langsomme netværk

En hastighed på 128 kb/s svarer til en dobbelt ISDN-forbindelse. Denne hastighed var normal i Danmark i slutningen af 1990'erne til begyndelsen af 2000'erne. 

Den muliggør begrænsede online aktiviteter. Browsing af enkle websites er muligt, men indlæsning af tungere sider er langsom. Online konferencer er primært funktionelle med lyd, mens video kan være af lav kvalitet. Downloading af filer vil tage lang tid; for eksempel kan en 1 MB fil tage flere minutter at hente. E-mails kan sendes og modtages, men større vedhæftninger kan være problematiske, hvilket begrænser mulighederne for moderne kommunikation.